best website templates

Mit CV

2018 - Exitcirklen, projektleder
2017 - Center for Forebyggelse af Eksklusion (CFE), projektleder
2006 - 2016 - Nord-Vest Privatskole, underviser og skoleleder

Under mine ansættelser ved Exitcirklen og CFE har jeg bl.a. udviklet og afviklet følgende projekter:

Forældre I Front (Center for Forebyggelse af Eksklusion)

Støtte til forældre til udsatte unge i at spotte, reagere og handle på bekymringstegn og svære situationer på en hensigtsmæssig måde. Værktøjer til at håndtere forældrerollen på bedst mulig vis og skabe sunde forældre-rollemodeller. Anti-radikalisering, medborgerskab, integration samt aftabuisering af, at det ER svært at være forælder. Forebyggende såvel som intervenerende indsats (gennem forældrene), men samtidig i høj grad fokus på lokal forankring og agency hos borgerne. 

Åndehullet (Center for Forebyggelse af Eksklusion)

Dialog med unge bl.a. ud fra kognitivt adfærdsterapeutiske samtaleprincipper, og bryde nogle af de mønstre, som de selv får vedligeholdt sig i. Unge inviteres til at adressere og nuancere de forståelser og omgangsmåder, der er omkring dem – herunder deres egne. Primært fokus på 1/ at afdække og intervenere i forhold til oplevelsen af eksklusion og den følgende afstandtagen til samfundet, 2/ at mediere og mildne protestidentiteten, 3/ at skabe et rum hvor en protestidentitet og eventuelle radikaliseringstendenser kan udfoldes sprogligt uden overvågning, straf eller anden sanktion.            
Gennem holdningsarbejde og værdibaseret dialog, bliver de unge bedre til at lære at tackle oplevelsen af samfundets udfordringer og uretfærdigheder på mere konstruktiv vis. Samtidigt lærer de, hvordan de gebærder sig i det offentlige rum, træner retorik og sociale færdigheder. Dermed ændres de unges selvopfattelser, og de lærer hvordan de selv kan være med til og har ansvar for at få sund anerkendelse fra andre.

Life Science (Center for forebyggelse af Eksklusion)

Life Science er et undervisningsforløb, der forbedrer udskolingselevers livsmestring og forbereder dem på at vælge den ungdomsuddannelse, som er den rigtige for dem. Det betyder, at de unge i Life Science udrustes til at håndtere det kommende ungdoms- og voksenliv med alt, hvad det indebærer af krav, udfordringer og prøvelser. Se video her.

Navigation (Exitcirklen)
Helhedsorienteret skoleindsats for elever, forældre, lærere og ledelse. Indsatsen handler om at bygge bro mellem kulturer og udvikle elevernes robusthed og evne til at formulere og forfølge værdier, drømme og mål i livet. Der introduceres til kognitive redskaber, kunsten at leve mellem to kulturer samt livsmestring, dvs. kunsten at formulere og leve efter egne værdier med fokus på kunsten at leve mellem to kulturer og generationer.
Dette projekt ønsker at styrke broen mellem forskellige kulturer på makro- såvel som mikroniveau. Navigation møder hhv. de unge, forældrene, lærerne og skolen der står i denne generationskløft ved at belyse og italesætte situationen og dermed hjælpe alle tre målgrupper til en navigering og forståelse via kognitive redskaber og kulturindsigt.

RÅDGIVER for bl.a. :
- Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, Københavns kommune
- Københavns politi, kriminalpræventiv afdeling
- SSP Sekretariatet - København
- VINK
- PET Outreach - Forebyggelsescenter
- C:NTACT
- Dansk Friskoleforening
- Medborgerne
- Finn Nørgaard Foreningen
- Folkeskoler (lærere, ledelse, forældre, bestyrelse)
- Friskoler (lærere, ledelse, forældre, bestyrelse)

Socialforvaltningen, Københavns kommune

”Line er dygtig og nuanceret i sin forståelse af problematikker i familier med anden etnisk baggrund. Hun har en klar plan for, hvad hun gerne vil opnå med de unge, og forstår den komplicerede vej til målet uden at blive undskyldende overfor de unge eller deres familier. Hun vil se resultater, og hun vil gøre alt hvad hun kan, for at nå i mål. Evigt dedikeret med tro på egne evner til at skabe forandring.”

Jeppe Rask Moustsen
Socialfaglig konsulent i antiradikalisering og sager om social kontrol
Borgercenter Børn og Unge

Foreningen Street Sport og Kultur:
"Jeg har været så priviligeret at kunne bruge Line som konsulent inden for konflikthåndtering og tilspidsede situationer. Lines ekspertise ligger bla. hos misforståede unge mennesker, som måske er faret vildt i deres liv. Der har Line vist sig netop at være den person, der med hendes yderst imponerende faglige kompetencer, formår at vise de unge vejen ud af mørket og tilbage på sporet. Til en hverdag som igen pludselig giver mening."

Kenneth Gomez Øverup
Formand for Foreningen Streetsport og Kultur og
Lokalrådsmedlem hos Solrød Kommune

ARRANGØR af bl.a.:

Div. konferencer vedr. skole, medborgerskab, identitet, integration, det flerkulturelle og flersproglige heriblandt:
- ’I Danmark er jeg født – her går jeg i skole’, Kbh. Rådhus 2012
- ’I Danmark er jeg født – her går jeg stadig i skole’, Christiansborg 2013.
(Begge i samarbejde med Dansk Friskoleforening)

Velgørenhedskoncert for skole-og børnehavebørn i Københavns Nord-Vest Kvarter 2014 i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke

Div. kurser og workshops for lærere og/eller forældre f.eks. om det at gå i skole i dagens Danmark – hvad kan vi forvente og(!) kræve af hinanden og vores indbyrdes samarbejde, kurser for lærere og/eller skoleledere f.eks. om skole/hjemsamarbejdet – hvilke krav skal der stilles og hvilke hensyn skal der tages. 



Camilla Kaj Paulsen, kultursociolog og børnebogsforfatter:
"Line Mansour har hjulpet mig i forbindelse med feedback på mine foredrag, både på form og indhold; hvilket hun gør på kontant og kærlig vis, som jeg har haft stor glæde af. Hun er sindssygt skarp til at se, hvilket fokus man skal have og så skaber hun muligheder og åbner døre. Og så er hun bare et meget, meget empatisk menneske, som man er heldig at komme under vingerne af."

Zahra El-Sayed, vagt:
"Line som coach er en kvinde, der brænderfor at hjælpe andre på rette vej. Hun giver styrken og viljen tilbage, når man rammer bunden. Hun er et fantastisk menneske. Så varm og kærlig. Hun får én på benene igen, så man får livsglæden og troen på sig selv tilbage. Tak, Line, for den du er og for den utrolige opbakning, du har givet undervejs."

Ali Najei, foredragsholder, konsulent, mentor og skuespiller:
"Jeg blev mødt af en kvinde, som ikke kun blev en livscoach men også en faglig mentor, vejleder og min ven. Hun gjorde det, jeg altid havde haft brug for - hun troede på mig og at jeg kunne mere, end jeg selv kunne tro på. Line er en menneskelig tovholder og hun har formået at være den person, jeg allerede som helt ung havde brug for."

Omar Jarkass, iværksætter og foredragsholder:
"Jeg har haft fornøjelsen af at have Line som coach i 2018. Jeg kom til Line med en idé til et projekt, en masse flyvske tanker og overvejelser og ingen anelse om, hvordan og hvorledes jeg skulle komme i gang. Hun tog rigtig godt imod mig, lyttede til mig med hjertet og hjalp mig med at kickstarte mit projekt på bedst mulig vis. Line har gennem hele coachingforløbet været topprofessionel, nærværende og inspirerende. Hun bidrog markant til min personlige samt min faglige udvikling ved stille mig de rigtige (mest irriterende) spørgsmål, udfordre mig og hive mig ud af min komfortzone."

Lukas Sardorf, 16 år:
"Første gang jeg mødte Line, var jeg en dreng med en masse kaos i hovedet men da jeg ligesom med tiden fik lov til at lære hende at kende og kom til nogle samtaler med hende, hjalp hun mig på andre tanker. Jeg havde fx. ikke den største viden omkring skole og uddannelse osv men det hjalp Line mig med at få et indblik i. Altså hvad jeg skulle gøre for ligesom at komme videre på den rette sti... Line har også hjulpet med andre ting i form af familieproblemer..😊"

Jeg underviser løbende diverse folke- og friskoler, uddannelsesinstitutioner, sociale faggrupper m.fl. Derudover fungerer jeg som ekstern lektor på bl.a.:

2012 - Ekstern lektor, DIS (Danish Institute for Study abroad)

"Line Mansour er en dynamisk og inspirerende kvinde som får vores unge studerende til at tænke kritisk, stille spørgsmål og forståelse for diversitet, ekslusion, integration m.fl. med stor indsigt og erfaring. Hun har hjertet og humøret med i alt, hun gør."

Maja Sbahi Biehl
Faculty and Practicum Consultant
Child Development and Diversity
EPS, European Politics and Society Program

2011 Ekstern lektor, UCSJ (University College Sjælland)

Seneste poster:
                                   
2019
- Medlem af følgegruppe for satspuljeinitiativet ”Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskole, fritidstilbud og ungdomsuddannelser”, Undervisningsministeriet

2018
- Medlem af advisory board, Hjertestilhed - Stop vold mod børn!

2017 - 2018 Medlem af Hovedstyrelsen, Dansk Friskoleforening

2016 - 2017 Forkvinde, Exitcirklen - Forebygger psykisk vold, genopbygger mennesker

2016 - Bestyrelsesmedlem, Tro i Harmoni

2016 - Medlem af følgeruppe for mellemøstprojekter, Danmission


2017 - Projektleder, PRINCE 2

2014
- Diskriminationsvejleder, KBH kommune

2006
- Cand.ling.merc. – translatør og tolk engelsk, CBS

2003
- Bachelor i erhvervssprog – engelsk og fransk, CBS

Kontakt

Email: line@corprimus.dk
Telefon: 28 94 38 18 
CVR: 40076530